Du kan bestille 247photo til fotografering af hvad som helst – hvor som helst (næsten).

On location fotografering er nok den type fotografering, vi tilbyder, der kræver den mest omfattende information, og selvom vi har forsøgt at kategorisere vores forskellige former for "standard"-fotograferinger kan de alligevel aldrig betegnes som standard, da hver opgave, i tæt samarbejde med dig, bliver behandlet som den unikke opgave, den er.

Men meget kort sagt, foregår en on location fotografering alle andre steder end i vores studie og kan dække over mange forskellige opgaver. I det følgende vil vi fortælle lidt om nogle af de muligheder, der er i forbindelse med fotografering on location.


Ordet fotosession dækker over, at vi på denne form for opgaver tager os god tid til at finde forskellige opstillinger samt lokaliteter, i nært samarbejde med dig. Det kan være, at du er model, musiker eller skuespiller og skal bruge nogle spændende og anderledes billeder, eller blot have opdateret din portefølje, måske er du forfatter med behov for pressebilleder til din nye bogudgivelse - eller noget helt andet. 

En fotosession kan også være fotooptagelser af knægtens fodboldtræning, ridning, hesten på fold, hundehvalpenes forsøg på flugt, men selvfølgelig kan det også bare være, at du gerne vil have billeder af børnene i deres naturlige omgivelser.

Vi kommer også gerne ud til dig, hvis du ønsker et portrætbillede af din hest, hund, kat eller et andet dyr, der enten ikke kan komme op i vores studie, eller hvis du hellere vil have taget billedet ude i naturen. 

Da det er de færreste, der lige har det helt ideelle og idylliske sted til denne type billeder, tilbyder vi, som noget helt specielt for netop dyreportrætter, at du efterfølgende selv kan vælge hvilken baggrund, der skal være på netop dit dyreportræt. Vi har en stribe forskellige baggrunde i vores arkiv, som du frit kan vælge imellem.


Ønsker du professionelle billeder fra en særlig begivenhed eller et specielt arrangement såsom en konfirmation, en rund fødselsdag, et sølvbryllup, en barnedåb, en reception eller lignende, så er det en event fotografering, du skal bestille. Vi tilbyder naturligvis også fotografering i forbindelse med et af livets helt store øjeblikke: Brylluppet. Derfor har vi valgt at udarbejde helt specielle tilbud til netop denne begivenhed.


Måske er I så mange, at I ikke kan være i vores studie, eller også er det bare meget sjovere at have et gruppebillede med eksempelvis stranden eller Amalienborg som baggrund. Det kan være, at fodboldholdet skal foreviges på banen eller skoleklassen har jubilæum og syntes, at det er en god idé med et fælles foto foran jeres gamle skole.


Udover de forskellige former for fotografering skal vi også nævne, at hos 247photo kan et fotografi blive til langt mere end et papirbillede. For udover de forskellige typer billedprint vi kan tilbyde, kan vi også fremstille en lang række sjove produkter med dit billede på.

Hvad med en t-shirt med hele din gamle skoleklasse på?
Eller et puslespil med børnene, der leger i haven?
Og kan du leve uden et par sokker med et billede af din hund?

Det var blot nogle få ideer, for her er det kun fantasien, der sætter grænser.


Som udgangspunkt kræver en vellykket on location fotografering en god portion forhånds planlægning, da alt skal huskes hjemmefra, og ofte tager vi, før en opgave, et kig på den eller de lokationer, vi skal arbejde på, inden selve fotograferingen skal foregå.

Da vi prioriterer vores kunders privatliv højt, vil der ikke være offentligt tilgængelige, kunderelaterede gallerier under menupunktet ’On location’, da vi efter endt fotografering uploader billederne fra en specifik opgave til vores website i et lukket galleri, som udelukkende du, som kunde, via et unikt brugernavn og adgangskode, får adgang til.

Fra dit personlige kundegalleri kan du i ro og mag gennemse og bestille det eller de billeder, du måtte ønske. Vi kan naturligvis også aftale, at du kommer herop, så vi sammen kan gennemse billederne, hvis du har brug for vejledning til hvilke billeder, der egner sig bedst til hvad, og dine specifikke ønsker omkring det look du søger til det færdige billede. Du kan f.eks. få redigeret dit billede, så det fremstår mere glamouragtigt, ligner et maleri eller et s/h billede, hvor vi bibeholder og fremhæver en enkelt farve i billedet – mulighederne er uendelige.

Vi er altid åbne over for kreative input for din on location fotografering, så hvis du ikke har fundet det, du ønsker eller havde tænkt dig, skal vi nok finde en løsning alligevel, så kontakt os endelig.