Ja, hvad skal man sige…

I weekenden den 15.-16. februar var vi inviteret til Ballerup Rideklub, der afholdt distriktsstævne i spring.

Det var et super fint arrangeret stævne, hvor alt gik efter planen. Ingen stress eller jag, for en stævnefotograf, og end ikke hos rytterne fornemmedes en spænding eller de helt store konkurrencenerver. Kun en enkelt mindre forsinkelse efter en uhensigtsmæssig adskillelse af ekvipagen, der krævede et besøg af ambulancen, satte arrangementet lidt ud af de planlagte rammer. Den uheldige rytter havde, efter sigende, heldigvis ”kun” brækket anklen.

Cafeteriet var godt besøgt, og en del var da også henne, hos Gitte og se vores udstilling for at hente inspiration til, hvad vores stævnebilleder, og egne billeder, også kan bruges til. Vi takker BAL for en hyggelig weekend og god behandling, og håber vi ses en anden gang.

Billederne fra stævnet kan ses på AP Stævnegalleri