Distriktsstævne på Egene Ridecenter
Der blev afholdt distriktsstævne i spring for ponyer med distriktsmesterskabet for hold, og det gik bestemt ikke stille for sig. Der var ca. 350 startende ekvipager hen over weekenden, der sluttede med mesterskabsklassen, hvor 6 hold dystede om titlen. Hele weekenden red de små og store ponyryttere r…. ud af bukserne for at vinde de fine præmier, men helt vildt blev det, da mesterskabsklassen blev afviklet. Der blev vist en ekstrem hold-ånd, da der blev heppet, råbt og jublet af holdkammeraterne, når de havde gennemført banen. Et par enkelte ryttere satsede da også så hårdt, at det endte med at ponyen stoppede, og rytteren måtte af. Heldigvis kom ingen til skade, og GEK blev distriktsmestre efter to flotte gennemridninger. Hvem der fik anden og tredjepladserne skulle der en omspringning til for at få afgjort. Vi takker for endnu en hyggelig og spændende weekend.
Billeder fra stævnet kan ses på AP Stævnegalleri |