Holbækmesterskaber 2012 hos TNKR
I weekenden den 8. – 9. september 2012 afholdt TNKR Holbækmesterskaberne i både dressur og spring. Det var første gang i længere tid, vi var i dette område som stævnefotografer, så vi blev rigtigt godt modtaget, og der var stor interesse for vores billeder og produkter. Vi kan glæde os over en weekend i tørvejr, hvor forventningen hos rytterne lyste ud af dem, og hvor spændingen hos forældrene ej heller kunne skjules, mens der blev ventet på, at resultaterne kom på tavlen. For hvem blev kåret som Holbækmester 2012? Vores 2 sponserede gavekort blev givet til Holbækmestrene i dressur – for såvel pony som for hest. Et stort tillykke skal lyde herfra. Vi siger tak for denne gang - og forhåbentlig på gensyn.
Billederne fra stævnet kan ses på AP Stævnegalleri |