Stævne hos Rideklubben Egene

For fjerde år i træk var vi inviteret til Rideklubben Egene i Holte til deres distriktsstævne i spring for ponyer.

Det var som sædvanligt fantastisk hyggeligt, og vi blev modtaget med stor gensynsglæde og interesse. Særligt et af vores nye produkter skabte en stor interesse, Cover til iPhone.

Lørdag blev vejrmæssigt en blanding af stævnet i 2010 (silende regn) og stævnet i 2011 (strålende solskin), og søndag fik vi til gengæld super flot vejr med sol fra en næsten skyfri himmel hele dagen. så nu er vi jo spændte på hvordan det bliver, når vi, forhåbentlig, besøger Egene igen til næste år.

Hele weekenden var vi vidner til glade, entuastiske og dygtige ponyryttere, der gjorde alt, hvad de kunne for at vinde de ekstra høje doteringer, som arrangørerne havde fremtryllet.

Vi siger tak for en super weekend og en god behandling, vi glæder os selvfølgelig til at komme igen til næste år, hvor vi også håber på at blive inviteret til det forudgående klubstævne.

 

Billeder fra stævnet kan ses på AP Stævnegalleri