C- & D-stævne på SIV
Hele weekenden kan beskrives med et ord: varme. Oven på det mindre uvejr om fredagen var luftfugtigheden astronomisk høj, og da sommeren så oven i købet valgte at falde i netop denne weekend, kunne vi kun have ondt af både ryttere og heste. Det var mildt sagt bagende varmt. Når det er sagt, var weekenden præget af fine ponyer og flotte heste, der med deres ryttere gjorde dressur værd at se på. Flot ridning med mange flotte karakterer. Vi fik kåret Vestegnsmestrene både for hold og individuelt samt Københavnsmestrene for såvel pony som for hest. Vi siger tak for en hyggelig weekend på SIV, og som sædvanligt for en god behandling.
Billederne fra stævnet kan ses på AP Stævnegalleri |